Om trac

TRAC er et erhvervspsykologisk konsulentbureau, der arbejder med virksomheder, der ønsker at bringe deres medarbejderes kreativitet i spil på et højt professionelt niveau.

TRAC drives af erhvervspsykolog cand. psych. & cand. mag. Thea Mikkelsen, der har udviklet moderne psykoanalyse til at blive et værktøj alle kan bruge til personlig og organisatorisk udvikling. Vores forståelse af organisationer er præget af kompleksitetsteoretisk og psykodynamisk organisationspsykologi, forretningsorienteret managementteori samt konkrete innovations- og kreativitetserfaringer.

Blandt vores kunder er: DR, TV2, Nasjonalmuseet Oslo, Statens Museum for Kunst, Naturhistorisk Museum, Rikskoncerterne, Velux, Arkitektforeningen, Filmskolens Efteruddannelse, Wilfilm, Dansk Film Institut, COK, JP/Politikens Hus, KADK.

Ved større projekter samarbejder vi med udvalgte erhvervspsykologer og andre relevante kapaciteter.

 

Thea Mikkelsen

Stifter af TRAC

Erhvervspsykolog, cand. psych. og cand. mag. og stifter af TRAC – Training and Resources for Advanced Creativity.

Ekstern lektor på Master i Organisationspsykologi, Roskilde Universitet.

Fast underviser hos Arkitekternes Efteruddannelse i Arkitektforeningen og Filmskolens Efteruddannelse siden 2008.

Kandidat i Dansk Psykoanalytisk Selskab og fungerende psykoanalytiker.

Thea Mikkelsen er forfatter til bøgerne:

10 gode råd om innovationsledelse - få mere ud af de kreative processer / Dansk Psykologisk Forlag, 2014.

Kreativitetens Psykologi — Hvad du som kreativ bør vide om dig selv og din psyke / Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2009.

Den kreative kraft i innovationsledelse — Teori U’s psykologi i praksis / Dansk Psykologisk Forlag, 2010 ( i samarbejde med Mette Møller).

Desuden bidrag til antologien Innovationspsykologi, Bendixen og Nickelsen, red., / Dansk Psykologisk Forlag 2012.

""Innovation skal ledes, men det er de færreste danske ledere, der ved hvordan de optimerer deres medarbejderes kreative indsats. 10 gode råd om innovationsledelse er et uvurderligt redskab til at forstå innovationsprocessen og lede den med overblik og overskud. ""

Bolette Christensen, adm. direktør, BØRNEfonden